En person med typiske symptomer på angst. F.eks. Hjertebanken, og svedeture

Har du symptomer på angst?

Angst er en naturlig reaktion, som vi alle kan opleve fra tid til anden. Fylder angsten så meget, at den styrer din hverdag, er det en god idé at søge hjælp.

Udviklet i samarbejde med:

region syddanmarks logo
region hovedstadens logo
region midtjyllands logo
region nordjyllands logo
region sjællands logo

Hvad er angst?

Angst er en naturlig følelse, som hjælper os med at passe på os selv. Det er helt almindeligt, at vi kan opleve angst, når vi står over for noget helt nyt eller udfordrende. Det kan være en jobsamtale eller en potentielt farlig situation i trafikken.

 

Angsten hjælper os her med at være opmærksomme og parate til at reagere hensigtsmæssigt. Når situationen er overstået, aftager angsten igen.

 

I nogle tilfælde kan angsten begynde at opstå, selvom der ikke reelt er nogen fare på færde. Hvis den udvikler sig til en overdreven eller vedvarende tilstand, som begrænser dig i din hverdag, kan du have en angstlidelse.

 

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser herhjemme. Ifølge sundhedsstyrelsen, er det en af de hyppigste årsager til, at vi søger hjælp hos de psykiatriske skadestuer.

 

Kæmper du med angst, er du derfor ikke alene.

Illustration af klippeafsats

Angst: Naturlig reaktion eller angstlidelse? Bliv klogere på forskellen.

Hvordan føles det at have angst?

Angst kan opleves forskelligt fra person til person. Et fælles træk er, at symptomerne viser sig i vores tanker og følelser, fysisk i vores krop og i måden vi handler på. Angst kan for eksempel forhindre dig i at tage toget, gå til eksamen eller handle ind til aftensmaden.

 

Måske oplever du at blive ramt af en intens frygt eller følelse af uro, som du ikke kan styre. Dit hjerte banker voldsomt, du kan svede i hænderne eller føle dig svimmel. Det er alt sammen symptomer, der opstår som reaktion på, at din krops alarmsystem er aktiveret. Det er vigtigt at vide, at angst kan behandles med gode resultater, med støtte og de rigtige værktøjer.

 

Det kan vi hjælpe dig med.

Hvad er et angst anfald?

Et angstanfald kan udløses af mange forskellige årsager. Det kan for eksempel være en reaktion på, at du har været belastet gennem en længere periode.

 

Mange af os vil opleve at få et angstanfald, på et eller andet tidspunkt i vores liv. 

En person der har angst

Hvordan føles det?

Det du mærker, når du får et angstanfald, er din krops ”kamp-flugt-system”. Det sætter dig i stand til at passe på dig selv i en situation, hvor der er fare på færde.

 

Reaktionen kommer helt automatisk og meget hurtigt. Du kan derfor handle med det samme, uden først at bruge tid på at vurdere situationen.

 

Din krop reagerer ved at øge din puls og vejtrækning, så du får mere ilt ud til dine muskler og hjerne. Derfor vil du mærke, at dit hjerte banker, og din vejrtræning bliver hurtig og overfladisk.

 

Du kan føle dig svimmel og have en fornemmelse af, at du har svært ved at få vejret. Mange oplever at være ”ved siden af sig selv” eller adskilt fra deres omgivelser.

Er det farligt?

Når du får et angstanfald reagerer din krop, selvom der ikke reelt er fare på færde. Måske opstår det som en overdreven reaktion på en situation, som du oplever som udfordrende.

 

Symptomerne kan være meget ubehagelige, men et angstanfald er ikke farligt og reaktionen forsvinder af sig selv efter et stykke tid.

En person med et angstanfald, der sammen med en graf illustrerer hvordan anfaldet aftager med tiden.

Hvad kan du selv gøre?

Det du mærker, skyldes en naturlig reaktion i din krop, som skal passe på dig. Når den opstår, uden at der reelt er fare på færde, kan man let blive forvirret og bange.

 

Det kan hjælpe at se på det som en forkert besked fra din hjerne til din krop. Symptomerne aftager inden for kort tid.

Hvis du giver dine symptomer for meget opmærksomhed, kan du ufrivilligt komme til at forstærke din oplevelse af dem.

Prøv i stedet at rette fokus mod noget andet end det du mærker. Det kan være små detaljer eller ting i dine omgivelser.

Koncentrer dig om din vejrtrækning ved at trække vejret dybt og roligt ind gennem næsen. Hold det i nogle sekunder og pust ud gennem munden. Det kan hjælpe dig med at få ro på din krop.

Har du angst?
– 20 typiske tegn

Angst kan vise sig på mange forskellige måder. Det er ikke sikkert, at du kan genkende alle de symptomer, vi beskriver her.

Overdreven bekymring eller katastrofetanker

Følelse af frygt, uro eller panik

Koncentrations-besvær

Irritation eller rastløshed

Bliver let overvældet

Hjertebanken eller trykken for brystet

Rystende eller svedige hænder

Søvnproblemer

Svimmelhed eller kvalme

Muskelspændinger

Ændring i adfærd, undgår de situationer, som udløser angst

Psykolog der interviewes

Angst: Kroppens alarmberedskab – fysiske og psykiske symptomer. 

Psykolog der interviewes

Tag hånd om din angst: Det kan være skræmmende at søge hjælp, men den rigtige behandling kan gøre en verden til forskel. 

Hvornår skal du søge hjælp?

Det er almindeligt, at vi kan opleve angst i kortere perioder af vores liv. Begynder angsten at tage styringen over din dagligdag, nattesøvn eller lysten til at være sammen med andre, er det vigtigt, at du søger hjælp. 

 

Vi ved, at det kan være svært at række ud og bede om hjælp, særligt når man har angst. Angst kan heldigvis behandles effektivt Jo tidligere du sætter ind, jo lettere er den at få kontrol over.

 

I vores online forløb får du viden og værktøjer til at håndtere din angst. Du samarbejder med en af vores psykologer gennem hele din behandling.

Det er en god ide at søge hjælp, hvis:

Mød Alexandra, en af vores tidligere patienter

Et billede af en dame der går på en sti

Det er en god mulighed, hvor man kan sidde derhjemme i fred og ro, og arbejde med det.

– Tidligere patient i Internetpsykiatrien

Hvad kan du gøre nu?

Ansøg om online psykologbehandling hos os, via vores ansøgningsside

Kontakt Psykiatrifondens anonyme rådgivning

Bestil en tid hos din egen læge, hvor I kan tale om det, du synes er svært

Tal med en ven, en god kollega eller et familiemedlem, som du føler dig tryg ved

Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os. Måske kan du også finde svar blandt de spørgsmål, andre har stillet

 

Vær opmærksom på, at du skal bruge Digital Post, hvis du skriver til os i relation til din behandling.

Skriv til os

Borgerhenvendelser

Øvrige henvendelser

Ring til os

Åbningstider

Man-tor:

9 – 15

Fre:

9 – 13

Et angstanfald er en pludselig og intens følelse af frygt eller uro, som opstår uden varsel. Følelserne er forbundet med fysiske symptomer som svimmelhed, hjertebanken og svedige håndflader.

Det kan føles som om, at du har svært ved at få vejret eller skal besvime. Selvom et angstanfald kan være ubehageligt og skræmmende, er det ikke farligt, og symptomerne forvinder af sig selv inden for kort tid.

Der findes flere former for angst. Vi tilbyder behandling for social angst, panikangst, agorafobi og fobier.

Andre almindelige angstformer er generaliseret angst og helbredsangst. Symptomerne kan variere, alt efter hvilken angstform du har.

Ja. Angst kan heldigvis behandles med god effekt, men det er vigtigt at søge hjælp inden du får det værre. Kognitiv adfærdsterapi er en hyppigt anvendt og effektiv terapiform i behandlingen af angst. Med den rette hjælp og støtte kan du blive helt fri for din angst eller opleve en betydelig bedring af dine symptomer

Det er almindeligt, at vi kan føle os bekymrede eller bange i kortere perioder af vores liv. Varer angsten ved og griber ind i din tilværelse på en måde, som forhindrer dig at gøre det du har lyst til og behov for, kan det være en god ide at søge hjælp.

 

Måske har du svært ved at passe dit studie eller arbejde, fordi du er bange for at angsten skal opstå. Det kan også være, at du undgår bestemte situationer eller sociale arrangementer, selvom du gerne vil være sammen med familie og venner.

Kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe mange med angst. Behandlingen retter sig mod at identificere, udfordre og ændre de tanker og handlinger, som skaber og fastholder angsten. Men viden og de rette værktøjer kan du lære at håndtere din angst, så du kan genvinde kontrollen over dit liv være fri til at gøre det, du har lyst til.

 

I tillæg til psykologbehandling er der flere ting, du selv kan gøre for at mindske angst. Det kan være mindfullness, bedre søvn og fysisk aktivitet. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med medicinsk behandling, for at komme angsten til livs. Det vil altid bygge på en lægelig vurdering.

Har du akut brug for hjælp?

Kontakt da din egen læge, Lægevagten, den nærmeste psykiatriske skadestue eller Livslinien.